Case: Markings

En unik motivator

Et strategisk sparringsforløb gav klarhed og nye input til en fortsat vækst for direktøren i Markings. Personlig indlevelse og god forberedelse fra Kommitment gav bedre resultater, mener han.

Markings er specialister i mærkningsløsninger og har siden starten i 2008 leveret maskiner og software til danske industrivirksomheder med behov for alt fra datomærkning til adresselabels. Virksomheden havde efter tre år med vækst opnået en vis størrelse og skabt et økonomisk fodfæste, så der var behov for at få lagt en vækststrategi efter etableringsfasen.

Interne kulturforskelle

Gert Salzer er administrerende direktør i Markings og en af tre partnere. Hvor han står med det ledelsesmæssige ansvar, har de to andre en teknisk baggrund, hvilket kan være en udfordring.

”Vi har forskellige kulturer og værdier i samme organisation, hvilket sikrer et forskelligt syn på tingene, men det betyder også, at det, der driver mig i forhold til forretningsudviklingen, er typisk noget andet end mine kompagnoner. Jeg bliver derfor nødt til at kigge andre steder hen for at have nogen at spille bold op ad i forhold til den strategiske sparring.” siger Gert Salzer.

”Da jeg mødte Lone Aagaard fra Kommitment, var jeg som udgangspunkt ikke på udkig efter et strategiforløb, men valgte alligevel at indgå et samarbejde. På bagkant kan jeg se, hvor væsentlig sparringen har været. Jeg kan rent fysisk mærke på min krop, at det er godt brændstof.” fortæller han.

Godt forberedt

Forløbet med at udvikle Markings’ forretningsstrategi tog afsæt i en række sparrings-sessioner, som i første omgang skulle afklare virksomhedens ambitioner og strategiske afsæt. Dernæst blev de strategiske udfordringer og muligheder i forhold til Markings’ kunder og marked afdækket, hvor både produkter, salgsstrategi og udviklingen af den interne organisation indgik som centrale elementer.

”Hun har brugt forholdsvis mange kræfter på at tune sig ind på vores organisation og forstå vores udfordringer. Samtidig har hun været utrolig velforberedt hver gang, hvilket har lagt et sundt pres på mig for at være det samme. Processen har været meget konstruktiv, fordi der har været en god fordeling mellem effektive sessioner og opfølgning og tankevirksomhed imellem møderne.” mener Gert Salzer.

En klar strategiplan

Samarbejdet givet Gert Salzer udbytte på flere niveauer.

”Helt konkret har vi fået en klar strategiplan, hvor der ligger nogle klart definerede operationelle opgaver. Det har betydet, at vi er blevet mere dynamiske i vores ageren i forhold til kunder og den øvrige omverden. Men jeg har også været igennem en personlig udvikling i forløbet, som har været medvirkende til, at jeg har flyttet mig som leder.” forklarer han, og fremhæver den personlige gennemslagskraft som en af de udslagsgivende faktorer for et succesfuldt forløb.

”Det er først og fremmest Lones evne som motivator, der har båret dette forløb. Hun har en unik evne til at sætte sig ind i vores organisation og leve sig ind i vores situationer. Vi deler et fælles værdigrundlag og uden en god kemi mellem os, havde jeg stoppet forløbet langt før.” siger han.

Kommitment International | CVR: 29786038 | Skæringvej 100, 8520 Lystrup - Denmark | Tlf.: + 45 21 91 51 46